Vrede fiskere mødes i Assentoft
De små fiskere mødes lørdag for at diskutere, hvad de skal gøre for at kæmpe mod et nyt kvote-system.
De mindre fiskeres modstand mod et foreslået system, hvor individuelle fiskekvoter kan handles sammen med skibet, bryder ud i lys lue, når fiskerne lørdag efter frokost samles i Assentoft Hallen ved Randers.
Der er lagt i kakkelovnen til det forslag, som fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) håber i løbet af de næste to uge at forhandle færdigt med de øvrige partier i Folketinget.
De små fiskeriforeninger frygter, at forslaget rammer dem økonomisk:
- Vi går på røven af det her. Folk er hamrende utilfredse, siger Allan Nielsen, formand for Hals Fiskeriforening, som er en af de fire lokalforeninger, der har indkaldt til mødet i Assentoft. /ritzau/