Vred kvinde spyttede betjent i ansigtet
En 37-årig kvinde fra Gjerlev ved Randers var så utilfreds med en anholdelse, at hun sparkede ud efter en betjent og spyttede på ham
Onsdag aften blev Østjyllands Politi kaldt ud til en konflikt mellem en mand og en kvinde i landsbyen Gjerlev nord for Randers. Den kvindelig part i skænderiet ville ikke falde til ro, og betjentene endte med at anholde hende. Det tog hun langt fra særlig pænt.
- Hun spytter en betjent i patruljebilen på vej ind mod stationen, og her gør hun så det samme en gang til, fortæller politiassistent hos Østjyllands Politi Marianne Morgen til tv2oj.dk.
Sigtet for vold mod tjenestemand
Derudover sparkede hun ud efter den ene betjent i forbindelse med anholdelsen i Gjerlev. Nu er kvinden, som er 37 år og fra byen, sigtet for vold mod tjenestemand.
53-årig mand overfaldet på parkeringsplads
Efter afhøring blev hun løsladt igen, men er altså stadig sigtet, oplyser politiet.