Vred bilist amok på buschauffør
En 38-årig mand slog en århusiansk buschauffør i ansigtet efter en batalje i trafikken.
2. mar 2006, kl. 09:53
Mere end 30 dage gammel
En buschauffør på Århus Sporvejes linie 12 blev i aftes overfaldet efter en mindre batalje i trafikken.
En bilist blev vred over, at bussen svingede ud foran ham. Derfor stod han kort efter på bussen og slog chaufføren flere gange i ansigtet.
Chaufføren noterede mandens nummer- plade, og derfor kunne politiet anholde den 38-årige voldsmand senere på aftenen.