Voldtog sin gravide ekskæreste
Byretten i Randers har idømt en 34-årig mand halvandet års fængsel for at have voldtaget sin tidligere kæreste.
I byretten i Randers blev den 34-årige torsdag eftermiddag dømt for både at have voldtaget den 27-årige kvinde vaginalt, oralt og analt.
Inden voldtægten havde han ifølge amtsavisen.dk slået hende med flad hånd, taget halsgreb på hende og truet hende på livet.
Voldtægten fandt sted i et hus, som er ejet af den 34-åriges mor. Manden og den 27-årige ekskæreste havde boet på et værelse et stykke tid, da voldtægten fandt sted en nat i december sidste år.
Kvinden og den tiltalte havde besluttet at ende forholdet en uges tid før, men hun var endnu ikke flyttet derfra. Hun var gravid med ham, men de havde bestemt sig for en abort.
Den 34-årige kronragede mand har tidligere tilhørt bandemiljøet i Randers, erfarer amtsavisen.dk.