Voldtog 72-årig tante
Politiet har anholdt en 54-årig mand fra Tilst i usædvanlig voldtægtssag.
16. jul 2004, kl. 09:40
Mere end 30 dage gammel
Politiet måtte i går anholde en 54-årig mand på hans bopæl i Tilst. Det skete, efter han angiveligt havde voldtaget sin 18 år ældre tante.
Den 54-årige havde ringet og inviteret kvinden hjem til sig, fordi han følte sig nedtrykt.
Efter hun havde hjulpet ham med at vaske op og gøre rent, væltede manden tanten om på en briks og gennemførte det seksuelle overgreb.
Den 54-årige har erkendt over for politiet, at han gennemførte et samleje med kvinden. Hun er bragt til Center for Voldtægsofre.