Voldtægtsforsøg i Århus

En kvinde blev i nat forsøgt voldtaget i det indre Århus. Politiet jagter lige nu gerningsmanden.

En 25 årige kvinde blev kort efter midnat forsøgt voldtaget ikke langt fra sin egen hoveddør i Århus.

Kvinden låste sig ind i sin opgang i Schleppegrellsgade i Århus, da en ukendt mand kom frem og spurgte, om han måtte smutte med ind, da han skulle besøge en kammerat, der også bor i opgangen.

På vej op ad trappen overfaldt manden kvinden og hev hendes bukser og trusser ned. Heldigvis havde kvinden det fysiske overtag, idet hun stod øverst på trappen, og hun fik jaget voldtægtsforbryderen på flugt.

Kvinden slap med mindre hudafskrabninger på arme og ryg.