Aktivist: Stop med at spørge voldtægtsofre hvilket tøj de havde på!
Amalie Have, der selv har været udsat for en voldtægt, mener ikke, politiet er godt nok rustet til at håndtere voldtægtssager. Nu forsøger hun at gøre op med det stereotype billede af voldtægter med en ny kampagne på de sociale medier
Amalie Have er ikke alene studerende på Kaospilot-uddannelsen i Aarhus. Hun er også kvinden bag Instagramprofilen ’scandinaviandreamgurl’ med 60.000 følgere.
Og grunden er ikke, at hun deler flotte billeder af kaffekopper eller solnedgange. Amalie Have er aktivist og forsøger at bekæmpe voldtægtskulturen i Danmark. Hun var selv udsat for en voldtægt i 2014 under en rejse til Costa Rica i Mellemamerika.
Efterfølgende lagde hun hele sin historie ud på de sociale medier, og hun har siden modtaget hundredvis af beskeder fra piger og kvinder, der har haft lignende oplevelser.
Også hun hører ofte historier om, at politiet har svært ved at håndtere voldtægtssager - noget som skaber tvivl hos ofrene:
- Politiet er ret skeptiske, og det er ret hardcore at være inde i sådan et forhør. Og de stiller alle de der “victim blaming”-spørgsmål: Hvad for noget tøj havde du på? Hvor meget havde du drukket? Kendte du fyren, når du nu tog med ham hjem? Og så videre. Det er meget svært at stå alene med et traume og så blive mødt af den slags spørgsmål, som insinuerer, at det egentlig er ofret selv, der har gjort noget forkert, fortæller hun og fortsætter:
- Selvfølgelig skal politiet have en gennemgang af, hvad der er sket. Men der er aldrig noget – hverken tøj eller alkoholindtag – der kan undskylde et overgreb.
Læs også
Ifølge Amalie Have skyldes spørgsmålene ofte, at politiets efterforskere har et forkert og stereotypt billede af, hvad en voldtægt er.
- De tænker på den klassiske voldtægt, hvor en kvinde bliver overfaldet, når hun er på vej hjem fra byen. Bliver skubbet ind i en busk, voldtaget og nogle gange dræbt, forklarer hun.
Læs også
Det er de færreste voldtægtssager, der er direkte voldelige. Og i langt de fleste tilfælde bliver overgrebene begået af en bekendt og ofte i ofrets eget hjem.
- Efterforskerne og politibetjentene, som tager imod ofrene skal simpelthen have noget genoplæring og efteruddannelse om, hvilke spørgsmål de skal stille, og hvordan de skal behandle de her ofre. Og så basic research på, hvordan en voldtægt foregår og hvordan kroppen reagerer, når den bliver udsat for overgreb, mener Amalie Have.
The Face of a Survivor
Det faktum, at mange har et stereotypt billede af, hvad en voldtægt er, forsøger Amalie Have nu at gøre op med i en ny video-kampagne på de sociale medier kaldet ”The Face of a Survivor”. Her stiller tre unge kvinder, der har været udsat for voldtægt, sig frem og fortæller deres historier.
Nu håber Amalie Have, at kampagnen blandt andet kan være med til at ændre myndigheders håndtering af voldtægtssager.
- Politiet er ikke er godt nok rustet til at tage imod voldtægtsofre. Og den procedure, som man skal igennem ved efterforskningen, den er heller ikke gavnlig for den, der sidder og har oplevet et overgreb. Så der er mange ting, der kan gøres anderledes - og det skal gøres anderledes, siger hun.