Voldsomt tyveri mod bank
Gerningsmændene slap væk med et ukendt beløb
Formentlig tre gerningsmænd gik voldsomt til værks mod Djurslands bank i Tranbjerg ved Aarhus natten til onsdag.
Anmeldelsen indløb klokken 02.33, og tyvene slap ved med et ukendt pengebeløb fra bankens hæveautomat, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Jes Frederiksen.
- Gerningsmændene har på voldsom vis skaffet sig adgang til bankens pengeautomat. Vi har helt overblik over, hvordan det er gjort, men der er meget voldsomme skader på banken, fortæller vagtchefen.
- De har anvendt noget gas eller noget i den stil, vurderer han.
Politiet har fundet tyvenes flugtkøretøj i nærheden på Nørrevænget.
- Der er tale om en ældre sølvfarvet VW Golf med italienske nummerplader. Den er formentlig stjålet, lyder det fra Jes Frederiksen.
På nummerpladerne står BG 937 KC.
Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der enten har set selve tyveriet, eller som kender til bilen.