Voldsomt sparekrav

75 millioner kroner skal spars hvis det kommunale budget i Randers skal hænge sammen næste år.

Humøret er mere end almindeligt højt i Randers i denne tid, hvor festugen er i gang med at bide sig fast. For byrådspolitikerne er der en helt anderledes og alvorlig virkelighed i vente, når de mødes på tirsdag.

Den kommunale økonomi er løbet løbsk. Ifølge Randers Amtsavis skal politikerne finde besparelser for 75 millioner kroner, hvis næste års budget skal hænge sammen.

Borgmesteren betegner overfor avisen situationen som chokerende.