Voldsom haglbyge ramte Østjylland
Flere østjyder var overraskede over nogle usædvanligt store hagl, der i formiddag faldt ned over Østjylland.
14. sep 2004, kl. 15:10
Mere end 30 dage gammel
Voldsomme haglbyger er tilsyneladende ikke kun forbeholdt områder med et langt voldsommere klima end Danmark.
Sidst på formiddagen sendte en samling tætte skyer kaskader af store hagl ned over Østjylland.
To østjyder - Kim Rosenberg fra Tranbjerg og Henrik Kjeldsen i Viby - var så forbløffede over haglenes størrelse, at de straks greb deres kameraer og forevigede haglene. Derefter sendte de billederne til TV 2 / ØSTJYLLAND.
N.B.: Denne artikel er af ældre dato. De to billeder er ikke længere tilknyttet artiklen.