Voldsom brand på kyllingefarm: 6.000 kyllinger brændt ihjel

En kyllingefarm i Gjern er totalt udbrændt efter en voldsom brandnatten til fredag.

En voldsom brand på en kyllingefarm mellem Silkeborg og Hammel kostede natten til fredag 6.000 kyllinger livet. Foto: Flemming Wested Larsen

En voldsom brand på en kyllingefarm i Gjern kostede natten til fredag 6.000 kyllinger livet.

Midtjysk Brand og Redning fik anmeldelsen klokken 03.32. På det tidspunkt havde flammerne allerede taget godt fat.

Læs også Køer slagtet af lynnedslag: - Det er store kræfter, man er oppe imod

- Da vil landede på farmen, var kyllingerne allerede døde, og det var tydeligt, at branden havde været i gang længe, siger indsatslederen ved Midtjysk Brand og Redning til TV2 ØSTJYLLAND.

Tagkonstruktionen var kollapset, da brandvæsnet ankom. Foto: Peter Erfurt - 24-7 News

Kyllingefarmen ligger på Tingvejen 21 i Gjern – mellem Hammel og Silkeborg – og det er et godt stykke ude på landet.

Derfor er det ifølge indsatslederen mere held end forstand, at branden blev opdaget i nat.

- En forbipasserende så heldigvis flammeskæret, og han ringede 112, siger indsatslederen.

Branden opstod i den ene ende af laden, som nu er total udbrændt. Foto: Peter Erfurt - 24-7 News

Total udbrændt

De 6.000 kyllinger var i en stor stald, som sammen med kyllingerne nu er brændt næsten helt ned. Det er kun murværket, der står tilbage.

Læs også Skud affyret på politistation: Kunne have ramt forbipasserende

Da 10 mand fra Midtjysk Brand og Redning ankom til stedet var tagkonstruktionen også kollapset, og indsatslederen måtte vente med at sende mandskab ind i bygningen.

Beredskabet fra Haderslev ankom på stedet med en kran, som kunne fjerne tagpladerne. Foto: Peter Erfurt - 24-7 News

- Beredskabsstyrelsen er lige ankommet med en kran, som de kan fjerne tagpladerne med. Herefter kan vi fortsætte efterslukningerne, siger indsatslederen.

Ejeren af kyllingefarmen bor ikke på gården. Nogen af dem, der arbejder for ejeren, bor dog i stuehuset tæt på farmen, og de er ikke kommet noget til.

Kyllingefarmen ligger et godt stykke fra andre huse. Ifølge Midtjysk Brand og Rednings oplysninger bor nogle af de ansatte på gården i stuehuset, men de er ikke kommet noget til.

Foruden kyllingerne og selve stalden har flere maskiner også taget skade.

Uvist hvordan branden opstod

Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået. Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, René Pagh. til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Pas på efter affaldsbrande: Forkert sorteret affald kan selvantænde

Branden er formentlig opstået i den ene ende af laden, hvor kyllingerne opholdt sig. 

Lokalpolitiet i Silkeborg vil de næste par dage lave en nærmere undersøgelse af årsagen.

Anmeldelsen kom klokken 03:32, men der havde branden været i gang længe. Foto: Peter Erfurt - 24-7 News