Voldsom brand i købmand: - Stort tab for byen

Min Købmand i Spørring mellem Randers og Aarhus brød i nat i brand, og først her til morgen er branden helt slukket

01:02

VIDEO: Det så voldsomt ud, da branden hærgede i nat. Video: Alarm112Midtjylland

Der er sket omfattende skader på købmanden i Spørring på Gl. Landevej. Kl. 2.40 udbrød der af endnu ukendte årsager brand i bygningen, der også huser et pizzeria.

Politiet har haft evakueret beboerne i nabobygningerne og afspærret vejen.

Læs også Ansat hos udbrændt købmand: - Byen mister sammenhold

- Her kl. 8 skulle branden være helt slukket. Ingen personer var til stede i bygningen, og der skulle ikke være tilskadekomne, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

Vi har spærret Gl. Landevej af for at kunne lave brandstedsundersøgelser. Vi kan endnu ikke sige noget om årsagen til branden.

Jakob Christiansen, Østjyllands Politi

- Vi har tidligere haft afspærret Gl. Landevej af for at kunne lave brandstedsundersøgelser. Nu er det kun brandtomten, der er afspærret.

Ifølge vagtchefen hos politiet, Thomas Hinge, er der intet, som tyder på, at der ligger noget kriminelt bag branden i købmandsbutikken. 

00:46

VIDEO: Det er tydeligt at se skaderne på købmanden i dag. Video: Local Eyes

Luk video

Bussen kører anden rute

- Nu har vi talt med vidner, der var derude og de brandfolk, der var på stedet. Ud fra det har vi forsøgt at lægge brikkerne sammen, og der er ikke noget, som tyder på et strafbart forhold, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Den voldsomme brand betød tidligere onsdag, at bilister skulle finde en anden vej gennem Spørring, og bus 117 kørte med ændret rute.  

Læs også Stor brand på knastør mark nær huse

- På grund af større brand på Gl. Landevej, er det desværre ikke muligt at betjene stoppestedet ved købmanden og kroen. Busserne kører i stedet via Højgårdsparken, skrev Midttrafik tidligere på Facebook.

Mange brandfolk har arbejdet hele natten med at få styr på flammerne, og først onsdag morgen var der altså kontrol over branden.

I løbet af morgenen har brandfolk efterslukket ved købmanden.  Foto: Local Eyes

Stort tab for byen

I den lokale Facebook-gruppe for Spørring vælter det ind med kommentarer om, hvor trist det er for byen, at brugsen er brændt. 

Vi savnede købmanden, da den var lukket et halvt år. Vi risikerer, at der ikke kommer en ny købmand igen, det vil blive et stort savn for byen.

Alice Olsen, Spørring

- Jeg spørger mig selv, om der vil komme en købmand igen. Tabet er stort. Jeg tænker der skal bygges en ny bygning, skriver Alice Olsen.

00:50

VIDEO: Hør Thomas Hinge, der er vagtchef hos Østjyllands Politi, fortælle om branden. Han tror ikke, at den er påsat.

Luk video

- Vi savnede købmanden, da den var lukket et halvt år. Vi risikerer, at der ikke kommer en ny købmand igen, det vil blive et stort savn for byen. Jeg kunne godt frygte, at vi ikke får en ny. Så er det slut med børn, der lige skal hente noget. Så mister de ældre i byen deres indkøbsmuligheder, fortsætter hun.

Købmand stort plus for tilflytter

I bygningen ligger ud over købmanden også Spørrings pizzeria.

- Det er bestemt et stort tab, både med købmanden, men også pizzamanden. Det bliver igen svært for de ældre at få handlet, og vi kan ikke bare lige sende børnene over efter en liter mælk. Håber der kommer en ny, men har desværre min tvivl. Noget af et chok at vågne op til, skriver Fredrikke L. Sejr.

Læs også Lokal købmand i rørende gestus - vil hjælpe 'sin familie' videre

En købmand er ofte også et vigtigt trækplaster for at få tilflyttere.

- Som ung tilflytter var det at have en købmand lige om hjørnet et kæmpe plus for os. Vi brugte købmanden til stort set til alle vores dagligvareindkøb, og var glade for at støtte lokalt. Ydermere et plus at det også var muligt at få en pizza eller en burger i ny og næ. Nu frygter man jo selvfølgelig det værste. Jeg håber virkelig begge forretninger åbner igen, det har efter min mening givet Spørring rigtig meget liv, lyder det Mads Collin Nielsen.

01:25

VIDEO: Branden påvirker borgerne i byen. Det var en vigtig del af lokalsamfundet.

Luk video

Uden købmand i et halvt år

Købmanden har tilsyneladende været et samlingssted for byen. 

- Min datter på tre år blev meget berørt af det her til morgen, hun plejer at gå til købmanden med sin far, når de går hjem fra børnehaven, skriver Juna Christina Wilckens på Facebook.

Spørring var uden købmand i et halvt år fra april 2016, indtil Søren Søndergaard og kæresten Layla med stor opbakning fra byen fik gang i butikken igen. 

Min datter på tre år blev meget berørt af det her til morgen, hun plejer at gå til købmanden med sin far, når de går hjem fra børnehaven.

Juna Christina Wilckens, Spørring

- Vi boede i Viby. Men min kone er fra Somalia og kristen. Derfor var der mange, der ikke var så vilde med hende. De skar hendes indkøbsposer op, når hun var ude at handle. Det gad vi ikke, så vi kiggede efter noget udenfor byen, lød det dengang fra Søren Søndergaard om begrundelsen for at åbne købmanden.

Efter sigende drives købmanden i dag dog ikke længere af parret.

02:05

VIDEO: TV2 ØSTJYLLAND besøgte LokalBrugsen i Spørring, da butikken lukkede i april 2016. Se et indslag her.

Luk video