Voldsom biljagt gennem Århus
Natten til mandag valgte en ung mand flugten, da politiet ville standse dennes bil ved Viby J. Biljagten blev dramatisk.
En politivogn så formentligt noget mistænksomt ved en kørende bil på Skanderborgvej natten til mandag.
Derfor prøvede politifolkene at få føreren til at standse bilen, men det havde denne ingen planer om. I stedet måtte politiet forfølge vognen gennem centrum og ud på motorvejen i den nordlige ende af byen.
Undervejs nåede bilens fører både at køre over for rødt adskillige gange og nåede en hastighed på op mod 140 kilometer i timen.
Politiet opsatte derfor en vejspærring med en hundevogn uden hunde i. Det skete ved hængslet til Herningmotorvejen. Denne blev påkørt, men så kunne den jagede bil heller ikke komme længere.
I bilen var ung mand på 22 og dennes kæreste på 20, begge fra Esbjerg-kanten. Den 22-årige var efter alt at dømme påvirket af stoffer.
Manden vil blive sigtet for adskillige forhold, herunder vold mod tjenestemand.