Voldsmand tævede medfange i arrest
21-årig ven af Hells Angels' århusianske rocker-elever er blevet dømt for trusler, våbenbesiddelse og to gange vold.
9. jul 2009, kl. 07:09
Mere end 30 dage gammel
Manden blev onsdag idømt halvandet års fængsel ved byretten i Århus.
Lige før jul gennemtævede den 21-årige sammen med en medfange fra rockermiljøet en anden fange i Århus Arrest.
Derudover blev den 21-årige yderligere dømt for at have haft en skarpladt pistol på sig. Senere har politiet i hans lejlighed i Århus fundet et oversavet jagtgevær med 23 patroner. Det skriver Århus Stiftstidende.
Den 21-årige har forbindelser til Hells Angels' ungdomsafdeling AK 81 i Århus. Det er ikke mange måneder siden, at han blev straffet for andre tilfælde af vold.