Vold og trusler afskrækker ikke potentielle fængselsbetjente

På trods af en stor stigning i voldsomme episoder i Enner Mark Fængsel i Horsens mødte flere håbefulde unge op til rekrutteringsmøde torsdag

01:52

Der har gennem længere tid været fokus på de til tider meget dårligere forhold for de ansatte i de danske fængsler, der skal leve med både vold og trusler fra fangerne. Især i Enner Mark fængslet i Horsens er problemet udtalt, men alligevel er de potentielle nye fængselsbetjente ikke skræmt væk.

- Siden jeg var 10 år, har jeg tænkt, at jeg gerne ville være fængselsfunktionær, lyder det fra pædagogstuderende Mette Jensen.

Læs også Voldeligt overfald i fængsel i Horsens

Hun er en ud af syv mænd og syv kvinder, der i går mødte op til rekrutteringsmøde i fængslet. Mange af aspiranterne beskæftiger sig til daglig med pædagogik, og nu ønsker de så at skifte børn og unge ud med hårdkogte kriminelle.

- Jeg vil gerne hjælpe nogle mennesker mod en anden vej i livet, forklarer Christina Hedemann.

Netop i Enner Mark Fængslet har der bare det seneste halve år været 53 episoder i fængslet med trusler og vold mod fængselsbetjentene. Men det er ikke noget, som påvirker aspiranterne synderligt.

04:22

Jørgen Skjold Pedersen er en af de betjente, der hver dag går på arbejde med livet som indsats. Trusler, brækkede ribben og knivoverfald er en del af hverdagen som ansat i Enner Mark Fængsel.

Luk video

- Hvis man bor i indre København, er der også en risiko ved at gå på gaden, tænker Christian Hedemann, der derfor alligevel glæder sig til forhåbentlig at blive optaget og komme i gang med uddannelsen.

Uddannelsen som fængselsbetjent tager tre år med både undervisning og praktikophold.

Du kan se hele indslaget om rekrutteringsmødet øverst på siden.