Vold i nattelivet: 30-årig fik flænge på kinden

En relativt rolig nat i Aarhus resulterede dog i en enkelt voldsepisode

Foto: Colourbox

Der var masser af mennesker i byen i Aarhus fredag aften.

Dels på grund af det gode vejr, dels fordi det var fredag og dels fordi den årlige Spot Festival er i fuld gang. 

Læs også Hunde snuste sig frem til mand med enormt synderegister

Langt hovedparten af de festglade mennesker kan naturligvis finde ud af at opføre sig ordentligt, men Østjyllands Politi måtte alligevel lange en enkelt voldssigtelse ud sent fredag nat.

Klokken 04.40 i nat blev et par gæster i nattelivet uvenner, og det endte med, at en 30-årig mand slog en 33-årig mand i hovedet med en knytnæve, som betød, at den 33-årige fik en flænge på kinden. 

Læs også Stjal robot-plæneklipper til 25.000 kr: Blev fældet af GPS

- Han har ikke overnattet i detentionen, men han er blevet sigtet for vold på stedet, siger vagtchef Bo Christensen fra Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Episoden skete på en beværtning ved åen i Aarhus. 

Læs også Bilist kørte 182 km/t mens han røg en joint

Bortset fra den isolerede episode melder vagtchefen om en rolig aften i det aarhusianske natteliv. 

- Det har været rimelig stille, også selv om der var mange mennesker i byen på grund af Spot Festival, siger vagtchefen.