Vold: brækkede nakkehvirvel

25-årig overfaldt tilfældige forbipasserede under vanvittig bytur

Politiet i Horsens har anholdt en 25-årig mand, som er sigtet for ikke færre end fire tilfælde af vold samme aften.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør i går. De fire overfaldt fandt ifølge Horsens Folkeblad sted i weekenden.

Efter at have overfaldet tre tilfældige forbipasserende gik den 25-åriges aggressioner ud over et offer i Smedegade.

- Her mødte han endnu en ung mand, som sad på et elskab. Denne mand blev også sparket i hovedet, så han faldt bagover og slog baghovedet ned i fliserne, fortæller vicepolitikommissær Finn Kramer fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

Sparket var så voldsomt, at ofret fik en seks til otte centimeter lang flænge i baghovedet og brækkede en nakkehvirvel. Episoden fandt sted natten til lørdag.

Den sidste - og mest alvorlige - af de fire voldsepisoder fandt sted i Smedegade i Horsens:

Vis stort kort