Vodka på kranium
Iværksætter vil erobre landet med ny vodka
Den 22-årige aarhusianske iværksætter Alexander Schandorff har sat sig for at erobre det danske spiritusmarked med vodka, der serveres i en helt speciel flaske.
Crystal Head Vodka kommer nemlig i et ekstravagant flaskedesign af et anatomisk korrekt menneskekranium.
Vodkaen er allerede verdensberømt, og nu vil Alexander Schandorff sælge den specielle spiritus til danskerne.
- Mange køber vodkaen på grund af flaskens form og for at kunne lave noget sjovt med den efterfølgende, nogle laver et akvarium og andre laver lamper, fortæller Alexander Schandorff til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Crystal Head Vodka akulle være firedobbelt destilleret, og derefter filtreret syv gange, hvoraf tre er gennem semi-ædle krystaller kendt som Herkimer diamanter.
Se mere i videoen øverst på siden og i Go' Aften Østjylland klokken 18.20.