VM-sølv til Randers-rytter

26-årige Jens-Erik Madsen fik karrierens største triumf, da han vandt VM-sølv i fire kilometer forfølgelsesløb.

Der skulle en verdensrekord til for at stække Jens-Erik Madsens cykelben i Manchester i aftes.

Her måtte Randers-rytteren og hans tre holdkammerater på det danske fire kilometer forfølgelseshold i cykling "nøjes" med sølv efter en finale mod Storbritannien.

Det engelske vinderhold kørte i ny verdenrekordtid på 3.56.322 min.

De danske hold havde i semifinalen kørt bedste tid i 3.57.734 min., hvilket er verdens tredjehurtigtste tid nogensinde.