VM-roer hædres på rådhuset

Odder-roeren Juliane Elander bliver hædret for sin VM-sølvmedalje i Japan.

Odder-roeren Juliane Elander Rasmussen kan se frem til en heltemodtagelse, når hun lørdag bliver modtaget på byens rådhus.

Sammen med sine tre partnere i kvindernes letvægts dobbeltfirer vandt Juliane Elander i sidste weekend sølv ved VM i Japan.

Den danske båd, der også havde Århus-roeren Maria Pertl ombord, tabte knebent til Canada, men formåede at holde de øvrige konkurrenter bag sig.

Den officiele modtagelse af Juliane Elander finder sted klokken 10.