VM i badminton ikke til Århus
Det glippede. Århus fik ikke Badminton VW 2005 til den jyske hovedstad.
28. jul 2003, kl. 08:40
Mere end 30 dage gammel
Århus har mistet chancen for at blive vært for verdensmesterskaberne i badminton i 2005.
Det store arrangement blev i går snuppet af Los Angeles for næsen af Dansk badminton forbund, som ville afvikle VM i Århus.
Direktør Thomas Lund fra badmintonforbundet er skuffet.
- Vi havde sat næsen op efter at lave verdens bedste arrangement. Det er ærgerligt for både os og sporten, siger han til Ritzau.
Direktøren tror, at det internationale badmintonforbund gerne ville vise sporten i USA. Men USA har ikke tradition for sporten, og Thomas Lund tvivler på, at der kommer særligt mange tilskuere.