VM-bronze til ung orienteringsløber

Christian Bobach fra Silkeborg kom ind på tredjepladsen ved Junior-VM i orienteringsløb i Dubbo, Australien.

Christian Bobach fra Silkeborg sørgede i nat (dansk tid) for at få en bronzemedalje med i bagagen, når han sammen med det øvrige danske juniorlandshold flyver hjem fra Junior-VM i orienmteringsløb. VM-stævnet bliver for tiden holdt i Dubbo i Australien.

Silkeborgenseren kom ind i tiden 75.31, fire minutter og et sekund efter vinderen, Olav Lindanes fra Norge. Også andenpladsen blev besat af en nordmand, Magne Dæhli, i tiden 74.05.

Også andre danske løbere har klaret sig godt i Australien, og sportschef Carsten Laustsen giver de unge løbere disse ord med på skovstierne:

- Dagens resultater viser at Danmark med "den gyldne generation" har et af verdens bedste juniorlandshold, idag kun overgået af Norge, der vandt begge klasser.

Det danske hold kan følges på dets blog <a href="http://blog.junioreliten.dk/about.asp" target="_blank">http://blog.junioreliten.dk/about.asp</a>

VM-stævnets officielle hjemmeside har denne adresse: <a href="http://jwoc2007.orienteering.asn.au/home/" target="_blank">http://jwoc2007.orienteering.asn.au/home/</a>