VM-både skal undgå Molslinjen: - Det er jo en kæmpe færge

Både til lands og til vands er det store VM-arrangement en udfordring for arrangørerne

02:13

VIDEO: Molslinjen er en af de logistiske udfordringer, som arrangørerne bag VM i sejlsport har måtte løse.

Om få dage skydes VM i sejlsport i gang i Aarhus, og det er et større logistisk puslespil. De mange både skal ind og ud af den trafikerede havn, hvor der sejler større skibe, og hvor Molslinjen har sin daglige sejladser. 

Vi skal sikre, at de kan komme sikkert ud uden at komme i karambolage med færgen.

Klaus Natorp, chef, World Championships Aarhus 2018

- Det er jo en kæmpe færge. De har svært ved at se ned i den højde, hvor vi befinder os i fra kommandobroen. Så de kan rent faktisk ikke se sejlerne dernede, siger Klaus Natorp til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter: 

- Vi skal sikre, at de kan komme sikkert ud uden at komme i karambolage med færgen.

Læs også Det vrimler på havnen: Sejlere og arrangører gør klar til VM

Trods Molslinjens op til 24 daglige sejladser i Aarhusbugten, tror firmaets direktør ikke, at der kommer til at være problemer. 

- Vi frygter ikke, at der sker et uheld. Vi har været i en god tæt dialog med arrangørerne og myndighederne, og så skal man huske, at de sejlere vi har med at gøre her, er duelige søfolk, siger Carsten Jensen, direktør i Molslinjen, til TV2 ØSTJYLLAND. 

For at sikre, at der ikke sker uheld i ind- og udsejlingen af havnen, har arrangørerne sat store skilte op, som viser, om havnen er 'open' eller 'closed'. 

Molslinjen skaber bølger

De fleste der har taget en dukkert ved badeanstalten Den Permanente i Aarhus vil kunne skrive under på, at de store færger der sejler til og fra Sjælland giver masser af bølger på stranden. 

Det er bare lidt hygge. 

Klaus Natorp, chef, World Championships Aarhus 2018

Ifølge Klaus Natorp er bølger fra færgerne dog ikke noget, som atleterne skal bekymre sig om. 

- For sejlerne betyder det ikke det store, fordi de er vant til det, der er meget værre og voldsomt. Det her er bare lidt hygge, siger han.

Heller ikke sejlerne virker til at være påvirket af, at havnen i Aarhus er trafikeret. 

- Vi kommer fra Sydney, hvor vi har store færger i havnen, så vi er vant til færger. Det er ikke noget stort problem, siger Tom Burton, der er sejler fra Australien.

Tilskuere skaber udfordringer for trafikken

Det er ikke kun på vandet, at VM i sejlsport er en logistisk udfordring. Også på land bliver trafikken presset af de mange besøgende. 

En stor del af Aarhus Ø er spærret af for alle andre, end dem der bor der. Derudover er det meget begrænset med parkeringspladser i nærheden af havnen og sejlsportscenteret. 

Chefen for det hele har derfor et godt råd til fans, der vil se sejlerne helt tæt på. 

- De skal tage shuttlebussen fra rutebilstationen eller vores shuttlefærge, som krydser havnebassinet herude, siger Klaus Natorp. 

02:24

VIDEO: Klaus Natorp, der er chef for World Championships Aarhus 2018, fortæller om det store arrangement, som bliver skudt i gang om få dage.

Luk video