Viskinde: De tilbød mig to mio. for at holde kæft
Der er udbrudt total krig mellem Big Fat Snake og den århusianske musiker Peter Viskinde.
5. mar 2009, kl. 08:37
Mere end 30 dage gammel
Striden mellem Big Fat Snake og musikeren Peter Viskinde fortsætter for uformindsket styrke.
I går kom det frem, at det populære danske band har fyret den århusianske guitarist Peter Viskinde p.g.a. interne uenigheder i gruppen.
Nu tager Peter Viskinde til genmæde. I dagens udgave af Ekstra Bladet Peter beskylder Viskinde Big Fat Snake for at have tilbudt ham bestikkelse for at lægge låg på sagen.
- De andre tilbød mig to millioner kroner for at holde kæft. Gu' vil jeg ej. Slet ikke nu, hvor jeg kan se, Anders Blichfeldt har været ude og svine mig til. Jeg har ikke noget mod penge, men ikke på den måde, siger Peter Viskinde til avisen.