Visitationszone under en uge gammel: Ung mand anholdt med kniv

En 23-årig mand er anholdt for besiddelse af en kniv i visitationszonen i Aarhus. Manden er en del af de grupperinger, politiet holder øje med i området.

Visitationszonen blev oprettet i det nordvestlige Aarhus i mandags.

Visitationszonen i det nordvestlige Aarhus er ikke engang en uge gammel, og en anholdelse af en mand i besiddelse af våben har allerede fundet sted.

Læs også Bokseklub får unge på ret køl med hård træning og disciplin

Østjyllands Politi visiterede den 23-årige i zonen, hvor de fandt en kniv på ham.

Anholdelsen styrker vores mistanke om, at nogle af de folk, som vi er bange for at involverede i noget alvorlig kriminalitet, faktisk også går rundt i den her zone.

Stig Heidemann, vagtchef, Østjyllands Politi

- Der er nogle specielle grupperinger, vi holder lidt ekstra øje med. Når vi træffer nogle af dem, vi mener hører til i de grupperinger, så hilser vi gerne på og ser, om de er i besiddelse af noget ulovligt, siger Stig Heidemann, der er vagtchef hos Østjyllands Politi.

I visitationszonen har politiet lov til at undersøge personer og køretøjer for våben eller narkotika på langt mindre grundlag end normalt.

00:23

VIDEO: Klaus Arboe Rasmussen fortalte i forbindelse med indførelsen om visitationszonen.

Luk video

Gerningsmanden har gjort det før

Zonen blev oprettet mandag for at forebygge en konfliktoptrapning mellem nogle grupperinger, der holder til i området.

Visitationszonens afgrænsninger

Sydvestlig afgrænsning:

  • Viborgvej – strækningen mellem Vestre Ringgade og Hasle Ringvej


Sydøstlig afgrænsning:

  • Vestre Ringgade – strækningen mellem Viborgvej og Randersvej


Østlig afgrænsning:

  • Randersvej – strækningen mellem Vestre Ringgade og Hasle Ringvej


Nordlig afgrænsning:

  • Hasle Ringvej - strækningen mellem Randersvej og Halmstadsgade og strækningen mellem Viborgvej og Herredsvej 
  • Bodøvej og Paludan Müllersvej - strækningen mellem Bodøvej og Herredsvej samt Rydevænget, Torpevænget, Kappelvænget og Fjældevænget 
     

Kilde: Østjyllands Politi

- Han er kendt for lignende kriminalitet, og det belaster ham. Det er en skærpende omstændighed i retten. Han gjorde ingen modstand under anholdelsen, siger Stig Heidemann til TV2 ØSTJYLLAND.

Manden har været fremstillet i grundlovsforhør og skal i fængsel i to uger. Hans forsvarer har dog kæret afgørelsen, men indtil landsretten tager stilling til sagen, sidder han i fængsel.

Politiets visitationszone omfatter hovedsageligt området syd for Hasle Ringvej. Kort: Politiet.  Foto: Østjyllands Politi

- Anholdelsen styrker vores mistanke om, at nogle af de folk, som vi er bange for at involverede i noget alvorlig kriminalitet, faktisk også går rundt i den her zone, siger vagtchefen.

Læs også Visitationszone atter indført efter massevold

Østjyllands Politi er til stede døgnet rundt i zonen, der som udgangspunkt skal eksistere til den 18. marts.