Virksomheder giver ansatte smøgen tilbage
Kommunerne slukker og de private virksomheder tænder for smøgerne
I Odder Kommune slutter man sig fra august til fem øvrige østjyske kommuner i et rygeforbud for alle ansatte i kommunen i arbejdstiden.
Men den tendens deles ikke i det private erhvervsliv - der går det tværtimod i den anden retning.
- Når man driver virksomhed vil man gerne have nogle glade og dygtige medarbejdere, og ved at putte en masse regler ned over hovedet på dem, får man ikke det, siger Steen Bødtker, der er formand for Dansk Industri Østjylland.
Mod strømmen: Her må medarbejderne ryge igen
Flere deler den holdning Og det er ikke kun Dansk Industri, der har den holdning, understreger han.
- Når jeg snakker med mine kolleger i branchen er det nøjagtig de samme erfaringer, de har. Jo mere fri en arbejdsplads, du har, og jo mere lempelig og menneskelig en arbejdsplads, du har, jo dygtigere, bedre og mere motiverede medarbejdere får du, siger Steen Bødtker.
Han mener ligefrem, at en virksomhed kan få problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis rygereglerne er for strikse.
17 procent af den danske befolkning ryger til hverdag.
Få hele historien i videoen øverst i artiklen.