Virksomheder afviser influenzavaccine
Store danske virksomheder - blandt andre Vestas med hovedsæde i Randers - afviser at vaccinere deres ansatte.
24. aug 2009, kl. 14:30
Mere end 30 dage gammel
Hos Vestas følger en arbejdsgruppe udviklingen, men heller ikke her vil man på nuværende tidspunkt lægge billet ind på en vaccine, siger pressetalsmand Michael Holm til DR Nyheder.
Han mener, at det vil være svært at vaccinere mod influenzaen i en global virksomhed:
- Mange af vores folk rejser på kryds af tværs og lande og regioner, og det vil være svært at få vaccineret alle. Særligt dem som er i udlandet, siger Michael Holm.
Dansk Industri vil lade det være op til virksomhederne selv, om de vil vaccinere medarbejdere.