Virksomhed får bøde efter gasulykke hvor kvinde omkom

Sidste år omkom en 87-årig kvinde i en gaseksplosion i Stjær, nu har virksomhed fået bøde efter fejl

00:30

Se video fra den voldsomme eksplosionsbrand her.

En virksomhed har nu fået en bøde på 20.000 kroner efter en gaseksplosion for et år siden i Stjær nær Galten. Her blev et hus på Kollens Møllevej nær byens kirke sprængt i stykker som følge af et læk på en gasledning. En 87-årig kvinde omkom i gasbranden.

Sydøstjyllands Politi er nu færdige med efterforskningen, og Anklagemyndigheden har nu sendt et bødeforlæg på 20.000 kroner til den virksom, som har ført naturgasledningen.

Læs også Eksplosion i Stjær: Læk på gasledning var skyld i dødsulykke

- Vores sagsbehandling er nået frem til er, at den eksplosion, der skete, skyldes udslippet af naturgas efter en fejl hos det firma, der har stået for det, siger Bianca Trøjborg, der er anklager ved Sydøstjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.

I forbindelse med nedlægningen af naturgasstikledningen den 10. august 2016 havde virksomheden ifølge Anklagemyndigheden ikke sørget for at identificere samtlige ledninger, der allerede lå i jorden. 

Læs også Efter Stjær-eksplosion: Oprydning nærmer sig afslutningen

Derved blev stikledningen ikke placeret i en tilpas afstand fra dem, og som følge af opvarmning fra et krydsende højspændingskabel brændte der efterfølgende hul i den nyanlagte naturgasstikledning under huset, hvorefter der strømmede gas ud. Anklagemyndigheden har vurderet, at fejlen er sket ved uagtsomhed. 

To love overtrådt

Politiets efterforskning af sagen, der blandt andet har omfattet indhentelse af erklæringer og udtalelser fra eksperter og myndigheder, er altså nu afsluttet, og Anklagemyndigheden har vurderet, at den virksomhed, som har ført naturgasstikledningen på stedet har overtrådt lov om gasinstallationer og gasmateriel samt lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel.

- Det, man skal vurdere, er, hvad det giver i bøde for at overtræde de to love, som her er gældende. Det koster 10.000 kroner at overtræde hver dem, og derfor ender bøden på 20.000 kroner, siger Bianca Trøjborg.

Læs også Øjenvidne: ’Jeg er chokeret, rystet og frygtelig ked af det’

Hvis den pågældende virksomhed ikke ønsker at betale bøden, vil sagen blive sendt til retten.

Bianca Trøjborg fortæller, at eventuelle erstatningssager i forbindelse med sagen i forhold til de efterladte og huset ikke ligger på Anklagemyndighedens bord, men derimod køres civilt.

Ved ulykken, der skete den 29. september 2016 omkom den 87-årige kvinde, der boede i huset i eksplosionen, der var så kraftigt, at nabohusene var så beskadiget, at familierne der måtte genhuses.

For en lille måned siden var det årsdag for ulykken, og ved den lejlighed mødtes flere af de lokale for at lægge blomster og tænde lys til minde for den ældre kvinde, der omkom i eksplosionen.

00:14

VIDEO: Årsdag for tragisk gasulykke markeret med blomster

Luk video