Viralt hit af spastikere: - Vi er stadig mennesker

Selvom man er spastiker, kan man godt tåle noget røg. Det er budskabet fra de to spastikere Mulle Skouboe og Claus Andersen

03:44

VIDEO: Alle må sige spasser, men det kommer an på, hvordan det bliver sagt. Spasser kan være et skældsord, men det kan også være et slangord for spastiker, mener Mulle Skouboe.

- Vi er dem, folk går udenom. Vi er dem, de andre børn ikke må lege med. Vores sang og musikvideo viser, at sådan behøves det ikke være, fortæller Claus Andersen, som er spastiker fra Hobro.

De to spastikere Mulle Skouboe og Claus Andersen har lavet hittet Grøntsagerne På Tur, der lige nu går viralt på Facebook.

Læs også VR-teknologi giver ALS-patient mere livskvalitet

Selvom man er spastiker, kan man godt tåle noget røg. Det er budskabet fra den noget alternative trio, som lige nu hitter.

- Det er for at lave noget provokation angående det at være handicappet. Vi bruger de forbudte ord som spasser og grøntsag, fortæller Mulle Skouboe, som er spastiker fra Ryomgård på Djursland.  

00:35

VIDEO: Nicki Feldt er sanger på Grøntsagerne På Tur.

Luk video

De er som os andre 

Det var Mulle Skouboe, der fik idéen til at lave sangen. Hendes ønske var at lave den sammen med hendes makker Claus Andersen og sangeren Nicki Feldt, som står bag hittet ’Meloner’.

Det har været sjovt, spændende og udfordrende. Noget andet end det, jeg normalt laver. Det er to dejlige mennesker, der er lidt halvretarderede på en god måde.

Nicki Feldt, sanger

- Det har været sjovt, spændende og udfordrende. Noget andet end det, jeg normalt laver. Det er to dejlige mennesker, der er lidt halvretarderede på en god måde. De er rigtig sjove. Man har fået gode oplevelser ved at lave sangen og musikvideoen, fortæller Nicki Feldt. 

Udover at have været spasserpasser, som han selv kalder det, har Nicki også lært noget af at være sammen med Mulle Skouboe og Claus Andersen. 

- Jeg vil sige, at jeg har lært en masse ting. Man skal ikke være så nervøs, de er mennesker ligesom os andre. Man behøves ikke have så ondt af dem. Man kan sagtens lave jokes med dem.

Læs også VR-teknologi giver ALS-patient mere livskvalitet

Grøntsag og spasser

De to spastikeres ønske med sangen og musikvideoen var at provokere og bryde tabuet om at være spastiker.

- Spasser bliver tit brugt i forbindelse med skældsord. Jeg vil gerne nedbryde, at det er et tabu, siger Mille Skouboe og fortsætter:

- Folk bruger ofte sætningen, hvis jeg kører galt, vil jeg ikke havne som en grøntsag. Men jeg er en grøntsag, og jeg har det jo super sjovt og nyder livet.

02:59

VIDEO: Hør det lidt anderledes hit af Mulle Skouboe, Claus Andersen og Nicki Feldt. 

Luk video

Hun er ikke bange for selv at bruge ord som spasser og grøntsag. 

Selvom vi er nogle grøntsager, så er vi stadig mennesker med hud, hår, følelser og humor. Vi har mega meget humor. Jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på. 

Mulle Skouboe, spastiker, Ryomgård 

- Selvom vi er nogle grøntsager, så er vi stadig mennesker med hud, hår, følelser og humor. Vi har mega meget humor. Jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på.

Positive tilbagemeldinger

De er begge meget overvældet over, at de har fået så mange positive kommentarer og tilbagemeldinger.

- Jeg havde forventet flere negative holdninger. Jeg er super positiv over, at den bliver taget så godt imod, fortæller Claus Andersen.

Udover at skabe provokation og debat, så håber Mille Skouboe, at den frembringer grin og fest. 

- Folk skal fyre den af, og de skal huske basarmen.

Læs også Tre ældre døde i brand: Rapport afslører fejl på stribe