Vintervejr: Det starter med kraftig blæst - og så kommer sneen
Det er med at pakke sig godt ind, hvis man skal udenfor torsdag.
Det bliver en kold og blæsende vinterdag med en vind, der bliver frisk og op til kuling, og den vil komme fra sydøst.
Læs også
Det hele starter med gråvejr og tørvejr og et par grader og glatte veje flere steder i Østjylland.
Både Randers og Favrskov kommuner melder om glatte veje.
Gråvejret bliver afløst af vaskeægte vintervejr, når vinden frisker yderligere op ved middagstid.
- Her begynder fronten at presse på, og så bliver det rigtig vinterligt, siger vejrvært Cecilie Hother.
Det betyder, at vi kan forvente sne i første omgang som passerer ind igennem regionen. Der kan komme op til fem centimeter sne, oplyser DMI. I eftermiddag slår nedbøren over i slud.
Vinden vil desuden få temperaturerne til at føles noget koldere. 0 grader vil ved kuling føles som ned til minus 10 grader.
Læs også
I aften og i nat klarer det efterhånden op vest fra, og så vil det stort set holde tørt. Nattetemperaturen kommer ned omkring frysepunktet.
Se vejrudsigten for torsdag øverst.