Vinterferien i Østjylland begynder blæsende
Vinden aftager i løbet af dagen
12. feb 2018, kl. 05:59
Mere end 30 dage gammel
Uge 7 er lig med vinterferie for mange østjyske familier, og vejret mandag lægger mest op til indendørs hygge.
Dagen begynder med kold og kraftig vind, og flere steder kan der falde slud eller tøsne.
Temperaturerne kommer til at ligge på mellem en og tre grader, og flere steder er der glat udenfor. Se hvor på DMI's hjemmeside.
Læs også
Vinterferie: Her er 27 aktiviteter til børn og barnlige sjæle
Flere gange i løbet af dagen vil der komme byger, men vinden bliver knap så kraftig senere på dagen.
Resten af vinterferien kommer til at ligne mandag, men onsdag ser det ud til at blive tørt, og fredag kan temperaturerne snige sig op på fem plusgrader.