Vinterens første snemand?
Del dit billede på TV2OJs Facebook-side
Vinteren er for alvor kommet til Østjylland. Temperaturen har sneget sig ned under frysepunktet, og de fleste steder er græsplæner, marker og veje dækket af et tyndt lag sne.
Selv om snemængderne indtil videre er begrænsede, er det faktisk muligt at lave en snemand. Det har børnene Sofie, Marius og Max fra Virring bevist.
I denne weekend er det lykkedes dem at lave en fin lille snemand, hvorefter de sendte beviset til TV 2 | ØSTJYLLAND. Du kan se billedet ovenfor.
Hvis du har lyst til at tage udfordringen op, modtager vi meget gerne vinter-billeder fra andre østjyder.
Det behøver ikke nødvendigvis være snemænd, der bliver foreviget. Billeder af kælkebakker, igloer mv. modtages også med kyshånd på vores Facebook-side.