Vinterens første sne
Se seernes billeder her
Torsdag aften faldt vinterens første sne flere steder i Østjylland.
TV 2 | ØSTJYLLAND er blevet kontaktet af flere seere, der fortæller, at det har sneet i både Randers og Silkeborg.
Snemængderne er ikke ligefrem store. Men i hvert fald i Silkeborg er der faldet nok til, at vejbanerne er dækket af et tyndt lag hvid sne.
På vores facebookside har to silkeborgensere delt billeder af den nyfaldne sne på. Det ene billede er taget af Jan Hansen, mens det andet er taget af Hanne Lindorff i Pårup nær Silkeborg.
Også facebookbrugere fra Hammel og Randers beretter om sne i deres lokalområde, mens nedbøren ifølge Charlotte Houmann falder som slud i Malling.
På Djursland lidt længere mod øst må beboerne tilsyneladende væbne sig med tålmodighed, hvis de vil lave vinterens første snemand.
- Det regner kun her i Grenaa..., skriver en skuffet Mathias Peter Højbjerg.