Vinteren vender tilbage
Kulde og sne venter muligvis rundt om hjørnet
13. jan 2015, kl. 18:32
Mere end 30 dage gammel
Der er god grund til at nyde resten af denne uge, hvis man ikke er til kulde og sne.
Ifølge TV 2 Vejret venter der frem til og med weekenden nogle forholdsvis lune januardage med dagtemperaturer på omkring fem varmegrader.
Allerede i begyndelsen af næste uge tager temperaturerne dog et dyk. Dermed er der udsigt til, at det kolde vintervejr, vi oplevede i juledagene, kan vende tilbage.
- Temperaturen er på vej ned. Så når vi kigger ind i næste uge, så ligner det vinter over Østjylland, siger TV 2 Vejrets Andreas Nyholm i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt tirsdag aften.
Se vejrudsigten for de kommende fem døgn i videoen øverst i artiklen.