Vinterbadning: Man bliver ikke sundere, men gladere

- Blodtrykket stiger, hjertet slår kraftigere, og man trækker vejret hurtigere, når man vinerbader

02:23

Vinterbadning hitter.

På landsplan har der i gennemsnit været en årlig stigning på 10 procent i medlemstallet i vinterbadeklubberne. Også i Østjylland kaster flere sig ud i det kolde gys. 

Vikingeklubben Jomsborg i Risskov er Danmarks største vinterbadeklub med over 9000 medlemmer.

Læs også Majken er vinterbader: Det er koldt, men det er dejligt

Her kan de også mærke en stigende interesse for vinterbadning, idet der kommer mellem 1000 og 1800 nye medlemmer til hvert år. De yngste er 16-18 år. Den ældste er omkring 90 år.

Til TV 2 | ØSTJYLLAND fortæller vinterbadere, at de føler sig sundere og stærkere.

Læs også Aarhusianere får ekstra varmeregning på 350 kr efter konkurs

- Blodtrykket stiger, hjertet slår kraftigere og man trækker vejret hurtigere, når man vinerbader, siger Christian Aalkjær, som er professor i fysiologi, Aarhus Universitet.

- Men vi ved ikke ret meget om, om man reelt også bliver sundere. Men man bliver i hvert fald gladere. Det er jo altid et sundhedstegn, siger Christian Aalkjær.

Øverst kan du se hele interviewet med professor Christian Aalkjær om de sundhedsmæssige effekter af vinterbadning.