Vingård – ja tak! Grønt lys til at købe jord til vinproduktion

Byrådet i Randers er gået med til at sælge jord til kommende vinproducent

03:51

VIDEO: Ud over selve vinproduktionen, skal er der også planer om både lave et hotel, selskabs- og konferencelokaler i tilknytning til vingården.

Nu er planerne om at kunne producere mousserende vin nær Randers kommet et skridt nærmere virkeligheden.

Mandag aften gik byrådet i Randers med til, at man nu vil sælge 16 hektar jord ved Sønder Borup syd for Randers.

Læs også Vilde planer: Vil opføre stor champagnevingård ved Randers

Byrådet gik med til at sælge jorden som landbrugsjord – og ikke som den erhvervsgrund, som den tidligere har været byggemodnet til.

Nu kan jorden udbydes – og det er nu muligt for iværksætteren bag projektet, Jørgen Glud, at købe jorden til vingården La Pampa. En plan som har været længe undervejs.

Det, vi har i excelark og forretningsplaner, det bliver virkelighed.

Jørgen Glud, iværksætter

- Det, vi har gået og snakket om i 10 år, det skal vi have realiseret. Det, vi har i excelark og forretningsplaner, det bliver virkelighed, siger Jørgen Glud til TV2 ØSTJYLLAND.

Planen er at vingården skal være et kooperativ, som man har kendt det fra gamle dage i Spanien og Portugal. Derfor vil det være muligt for andre at købe sig til en andel i vinproduktionen.

- I løbet af to år er der plantet, og tre år er der mursten i jorden, siger Jørgen Glud om sine planer.

Ud over selve vinproduktionen, skal er der også planer om både lave et hotel, selskabs- og konferencelokaler i tilknytning til vingården.

Området, der sættes til salg, er på 16 hektar.

Den kommende vingård er inspireret af argentinsk arkitektur. Foto: Randers Arkitekten

Ikke enigt byråd

- Kommunen påfører sig et tab på 24 millioner kroner ved at omdanne dette areal, som vi møjsommeligt har fået opkøbt ved ekspropriation. Det finder jeg ikke ansvarligt med kommunens midler, sagde Bjarne Overmark (Beboerlisten) i byrådssalen.

- Man kan også vende den om og sige, at vi har haft noget jord til at ligge i 10 år, som vi ikke kan komme af med, siger borgmester Torben Hansen (S) som svar til Bjarne Overmark.

Læs også Planer om kæmpe Nelson Mandela-museum i Randers droppet

- Vi ved ikke, hvad vi reelt få for det. Men vi ved nu, at vi i løbet af tre år kan være heldige at have en fantastisk vinvirksomhed. Endnu et fantastisk tilbud til vores borgere og besøgende udefra, sagde Louise Høeg (V), byrådsmedlem.

- Tør vi satse på nogle ting her i Randers Kommune. Det gør vi. Vi sidder i en rigtig god situation, så hvis der kan stilles til det her projekt. Jeg håber virkelig, at det bliver til noget, sagde Henning Jensen Nyhuus (S).

01:49

VIDEO: Tilbage i 2015 kæmpede Jørgen Glud for at finde et sted til produktionen af vin. Se mere i videoen her. 

Luk video