Vindmøllevinger røg i havet
Målet var Tyrkiet, men vindmøllevinger fra Vestas i Randers endte på havets bund.
10. dec 2007, kl. 10:32
Mere end 30 dage gammel
Dårligt vejr var skyld i, at vindmølle-fabrikken Vestas mistede vindmøllevinger for et sted mellem 20 og 25 millioner kroner i weekenden.
Fragtskibet Elegance havde de store vinger i lasten, da det fra Esbjerg Havn satte kurs mod Tyrkiet, men lørdag returnerede skibet til havnen med kun seks vinger tilbage.
Flere af dem hang ud over skibssiden og kom kun med nød og næppe tilbage til landjorden, skriver JydskeVestkysten.