Vindmølle-chefer under mistanke
Den tidligere ledelse i vindmøllegiganten NEG Micon er tiltalt for misbrug af insiderviden.
29. apr 2005, kl. 08:24
Mere end 30 dage gammel
Den tidligere ledelse på NEG Micon i Randers er mistænkt for misbrug af såkaldt insiderviden.
Forseelsen består ifølge Randers Amtsavis i, at ledelsen i selskabet informerede deres egne bankforbindelser, inden fondsbørsen blev orienteret om en kraftig nedjustering.
De fem tiltalte står til bødestraf, hvis de kendes skyldige.
NEG Micon blev sidste år lagt sammen med den vestjyske vindmølleproducent Vestas. Den nye koncern har hovedkvarter i Randers.