Vinder DM i minigolf - igen
Kronjyde dobbelt dansk mester i veteranklasse
9. sep 2012, kl. 18:05
Mere end 30 dage gammel
Randers har fået en dansk mester i minigolf. Det skete, da Erik Meldgaard fra Randers Minigolf Klub i weekenden vandt det danske mesterskab på storbane (beton) i Odense.
Den randrusianske minigolf-spiller blev dermed dobbelt dansk mester i veteranklassen, idet han tidligere på året vandt det danske mesterskab i denne række på de såkaldte eternitbaner.
- Erik Meldgaard leverede den samme præstation sidste år, og er således blevet dobbeltmester to år i træk, hvilket ikke er set før, skriver Claus Andersen fra Randers Minigolf Klub i en pressemeddelelse.
Erik Meldgaards brugte ifølge Randers Minigolf Klub i alt 225 slag på de syv runder. Han var dermed 13 slag foran nummer to.