Vinder 3,9 mio. i Lotto

Heldig østjyde ramte plet

Vinder-kuponen er købt i Glente-Kiosken i det nordlige Randers.

En Lotto-spiller fra Randers kan kalde sig firedobbelt millionær, efter at han i weekenden ramte de rigtige tal under lørdagens Lotto-trækning.

Ifølge Danske Spil har den nyslåede millionær købt sin kupon i Glente-Kiosken på Glentevej i den nordlige del af byen.

Også en spiller fra Køge havde ramt de syv vindertal. Dermed deler de den samlede gevinst på 7,8 mio. kr.

- Lotto-kuglerne trillede som sædvanlig på arbejde lørdag aften. Og da de havde ydet ugens indsats og var trillet ud af tromlen, var det med to nye Lotto-millionærer som resultat. Begge har vundet 3.900.000 kroner, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Danske Spil oplyser mandag eftermiddag til TV 2 | ØSTJYLLAND, at den heldige vinder har henvendt sig.