Vinder 2,7 millioner i Lotto

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen

En aarhusiansk Lotto-spiller får næppe problemer med økonomien, når han i den kommende tid skal købe julegaver.

Ifølge Danske Spil ramte aarhusianeren plet under gårsdagens trækning i Onsdags Lotto. Den heldige østjyde deler førstepræmien med to nordmænd. Dermed er der 2.753.867 kr. til hver spiller.

Aarhusianeren havde købt sin Lyn Onsdags Lotto-kupon i supermarkedet SuperBest på Skanderborgvej i Aarhus.

- Den nybagte millionær vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil - ligesom alle andre spillere, der vinder mindst 1,5 millioner kroner, oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.