Vind foodprocessor signeret af Gertrud Sand

Man kan opleve lokum, nissernes hule og andre rekvisitter fra "The Julekalender" i Grenaa, hvor også en særlig foodprocessor er på højkant. Tag TV2 ØSTJYLLAND´s quiz om "The Julekalender" nederst i artiklen

"A ønsker mig så'n en foodprocessor". Museum Østjylland udlodder foodprocessor signeret af selveste Gertrud Sand til den person, der kan gætte vægten på en sæk med kartofler. Foto: Saks Film

"Ja, det´ bår dæjli", og "Bob bob bob, ik'?".

Så ved de fleste nok, hvad der tales om.

Køkkenet her er nok velkendt for mange. Foto: Museum Østjylland

"The Julekalender" havde premiere i 1991, og fra i dag af kan man opleve alle de oprindelige rekvisitter fra kalenderen hos Museum Østjylland i Grenaa.

- Det er både den overpyntede stue, lokummet og nissernes hule man se. Det er alle de ikoniske ting, fortæller museumsinspektør Jesper Nørskov Pedersen fra Museum Østjylland til TV2 ØSTJYLLAND.

06:40

VIDEO: Få et kig bag om 'The Julekalender' i denne video fra TV2 ØSTJYLLAND. Videoen er fra december 2018.

Luk video

Rekvisitterne er udlånt fra Ringkøbing-Skjern Museum.

Her står de til daglig pakket væk, og derfor har det også givet enkelte udfordringer at få opstillet den komplette overpyntede stue.

- Vi har simpelthen ikke kunne finde armaturet til vasken i køkkenet. Men så i går var der pludselig en som fandt den inden i ovnen, så nu er udstillingen komplet, siger Jesper Nørskov Pedersen. 

Guirlanden klippes 

Med til åbningen af udstillingen lørdag var også Carsten Knudsen, der i julekalenderen spiller Gertrud Sand og nissen Günther.

Han klippede guirlanden for at åbne udstillingen.

Den råde snor var skiftet ud.  Foto: Museum Østjylland

Der er mulighed for at deltage i en helt særlig konkurrence, mens udstillingen kan opleves. 

- Vi har en stor sæk kartofler, som man skal gætte vægten af. Den som kommer tættest på vinder en foodprocessor signeret af Gertrud Sand, forklarer Jesper Nørskov Pedersen.

Et styk signeret foodprocessor. Foto: Museum Østjylland

Sidste år kunne rekvisitterne opleves i Randers, men i år er der blevet plads til endnu mere i Grenaa.

Gammel Nok, spillet af Poul Bundgaard, ligger i en seng i julekalenderen, og den har man nu også med.

- Det er gået hen og er blevet et stykke dansk kulturhistorie, siger Jesper Nørskov Pedersen.

Udstillingen kan opleves til og med d. 6. januar.

Tag quizzen herunder og find ud af hvor meget du egentlig ved om "The Julekalender". 

    

  Foto: Museum Østjylland