Vind en tur til Grækenland
Deltag i WWFs konkurrence og kom til Zakynthos
Hvis du er mellem 12 og 16 år, har du nu mulighed for at få en fed oplevelse - og samtidig hjælpe naturen.
Verdensnaturfonden WWF har netop søsat onlinekonkurrencen Wildlife Reporters, hvor man kan vinde en tur til Zakynthos i Grækenland.
På den græske ferieø skal vinderne lave en reportage om de forskellige trusler og udfordringer, som øen og ikke mindst dens indbyggere står over for. Blandt andet er områdets skildpadder truet. Skildpadderne lægger æg på strandene - hvor også badegæster og turister færdes.
Ved at deltage i onlinekonkurrencen har man i første omgang mulighed for at komme til audition i Ree Park ved Ebeltoft i midten af maj. Her bliver det afgjort, hvem der skal af sted til Grækenland i juli.
Du kan læse mere om Wildlife Reports på wildschool.dk
Bemærk, at lørdag den 31. marts er sidste frist for at deltage i konkurrencen.
Wildlife Reporters på TV2OJ
Efter hjemkomsten fra Zakynthos bringer vi på tv en reportage fra turen.