Vind billetter til tilflytterfest
Århus Festuge byder tilflyttere velkommen med overdådig middag. Deltag i konkurrencen her.
25. aug 2009, kl. 11:42
Mere end 30 dage gammel
Med åbne arme, uimodståelig mad og eminent underholdning tager Århus Festuge søndag den 30. august imod byens tilflyttere.
200 nye århusianere med ledsager bydes på behørig vis velkommen med frokost i en stor udendørs restaurant i midtbyen, hvor kokke fra fire lokale kvalitetsrestauranter kræser om gæsterne med kreationer af jerseykalv og årstidens grønt.
Alle, der er flyttet til kommunen i løbet af i år, har mulighed for at deltage i konkurrencen. Det eneste, du skal gøre, er at klikke på linket i boksen ovenfor til højre og derefter svare rigtigt på tre spørgsmål om din nye by.