Villige til at gå ned i løn

De ansatte på Tulips slagteri i Brabrand vil forhindre fyringer ved at gå 20 til 25 kroner ned i løn.

Slagteriarbejdere på Tulip i Brabrand vil ikke risikere at miste deres job, sådan som det i januar skete for deres kolleger i Ringsted.

De 275 ansatte i Brabrand har lavet en plan, som de har forelagt ledelsen. Medarbejderne tilbyder at gå over til mere lavtlønnede funktioner, hvis ledelsen beslutter sig for at investerere i mere maskineri.

Dermed håber slagteriarbejderne, at de kan komme eventuelle planer om lukning i forkøbet.

De ansatte risikerer at gå 20 til 25 kroner ned i løn, hvis planen føres ud i livet.