Ville sætte ild til varehus
En 44-årig mand forsøgte at sætte ild til et Føtex-varehus, efter at han var blevet taget for butikstyveri.
10. nov 2004, kl. 13:53
Mere end 30 dage gammel
En 44-årig århusianer blev så sur over at blive taget i butikstyveri, at han i går besluttede sig for at hævne sig på Føtex i Viby Centret.
På en nærtliggende tankstation købte han fire flasker benzin og fire små gasflasker. Derefter gik turen tilbage til Føtex, hvor han forsøgte at sætte ild til varehuset.
Forsøget mislykkedes dog, og det eneste spor efter brandstiftelsen var en smeltet plastikpose.
Den 44-årige blev anholdt kort efter, og han er nu varetægtsfængslet i to uger.