Ville kvæle ekskæreste
En 33-årig mand trængte i går ind i sin ekskærestes lejlighed i Brabrand og bragte hende i livsfare med et voldsomt kvælertag.
20. sep 2004, kl. 09:59
Mere end 30 dage gammel
En seks-årig dreng blev i går vidne til et voldsomt overgreb, da en 33-årig mand tog kvælertag på hans mor for øjnene af ham. Voldsmanden knuste en rude til kvindens lejlighed. Derefter trængte han og tog han kvælertag på hende.
Det var så voldsomt, at læger senere kunne fastslå, at hun havde været i overhængende livsfare. Manden, der var kvindens ekskæreste, blev anholdt i går.
Han er kendt af politiet for tidligere at have stået bag voldsepisoder. Han fremstilles i dag i retten i Århus med krav om fængsling.