Villa i Låsby nedbrændt
En villa i Låsby ved Århus nedbrændte søndag morgen, men ingen kom noget til.
8. maj 2005, kl. 11:26
Mere end 30 dage gammel
Branden blev opdaget omkring klokken syv, da en nabo hørte, at tagpladerne i villaen sprang, fortæller vagthavende ved Odder-Skanderborg Politi. Den årvågne nabo smadrede en rude i huset og sikrede sig, at ingen af husets beboere var hjemme. Ifølge politiet er der ikke noget, der tyder på, at branden er påsat, men brandårsagen er endnu ikke fastslået. Det er den anden brand, der har hærget i Århus i weekenden. Tidligere søndag morgen udbrændte en villa i Hasle vest for Århus, men her var der tale om en påsat brand.
/ritzau/