Vilhemsborgs fremtid truet

Planerne om et nyt ridecenter i Horsens truer Vilhelmsborgs eksistensgrundlag, mener eksperter.

For få tilskuerpladser kan blive undergangen for Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg ved Århus.

For ridecentret er nemlig blevet kasseret af det internationale rideforbund som arrangør af prestigefulde internationale world cup-stævner, og nu truer et nyt og langt større projekt i Horsens med at tage glansen af Vilhelmsborg, skriver metroxpress.

- Ridesporten har slet ikke aktiviteter nok til to store centre, så kommer der et nyt og moderne i Horsens, vil det sandsynligvis bare stjæle det, der i dag foregår 30 kilometer længere nordpå, siger Henrik Brandt, direktør for Idrættens Analyseinstitut.

Det planlagte ridecenter i Horsens vil få 5.000 siddepladser.