Vildt: Randrusianer vinder 25 millioner i Lotto!

En randrusianer har grund til at smile ekstra meget denne søndag

Foto: Kristian Brasen - Scanpix

De fleste går nok og drømmer om, hvad man ville gøre, hvis man vandt den store gevinst.

En heldig person fra Randers behøver ikke længere at drømme. Han sad nemlig med den gyldne kupon, da der i går blev trukket vindere af lørdagens Lotto. 

Læs også Har du 73 mio. kr. i overskud: Kendt gods sat til salg

Den heldige vinder fra Randers fik de rigtige jokertal og kan således stikke hele 25.137.400 kroner i lommen.

Bor du i Randers og har spillet Lotto for nyligt, bør du måske holde ekstra øje med din telefon. Vinderen havde nemlig spillet over nettet, og personen vil blive direkte kontaktet af Danske Spil.  

Udover gevinsten i Randers var der tre spillere, der ramte de syv rigtige vindertal. De deler den store lottopulje på 17 millioner kroner og får 5.668.563 kroner hver.

Læs også Nu har vinderen af de 17 Lotto-millioner givet sig til kende

Den ene af de tre kuponer er købt i Minicenteret i Skanderborg, mens de to øvrige er købt i henholdsvis København og Roskilde. Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Ikke eneste randrusianer

Om der er ekstra meget held i at være bosat i Randers, vides ikke. Men lørdagens vinder er ikke den eneste fra den kronjyske hovedstad, der er løbet med en stor lotto gevinst. 

01:01

VIDEO: En randrusianer vandt den helt store gevinst efter at have havde købt en kupon i Meny.

Luk video

I oktober 2016 købte en person en onsdags Lotto-kupon hos Cirkel K på Hadsundvej i Randers, og det var han nok efterfølgende glad for. Kuponen viste sig nemlig at være 17 millioner kroner værd.

Og som om det ikke var nok, så var der faktisk også i august en randrusianer, der kunne smile, når blikket faldt på bankkontoen. Personen vandt nemlig hele 21 millioner på en kupon, der blev købt i Meny. 

Læs også 17 Lotto-millioner vundet i Randers

Selv om det er store gevinster, de hiver hjem i Randers, så er der alligevel et stykke vej op til de mest vindende danskere.

Dem kan du se herunder:

10 største gevinster i Danmarkshistorien

1. 315.009.958 kr. – Eurojackpot – uge 8 2015 – Kvickly, 3000 Helsingør
2. 140.358.416 kr. – Onsdags Lotto – uge 33 2016 – Q8 Service, Horsensvej 83-85, 7100 Vejle
3. 135.177.015 kr. – Eurojackpot – uge 43 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev
4. 114.000.000 kr. – Eurojackpot – uge 1 2017 – SuperBrugsen, 3310 Ølsted
5. 56.789.170 kr. – Onsdags Lotto – uge 34 2013 – PLUS abonnement
6. 50.000.000 kr. – Joker – uge 43 2015 – 2000 Frederiksberg
7. 49.937.681 kr. – Onsdags Lotto – uge 46 2012 – Boulevard Kiosken, 4760 Vordingborg
8. 45.969.062 kr. – Onsdags Lotto – uge 44 2013 – PLUS abonnement
9. 43.853.592 kr. – Joker Lørdag – uge 43 2012 - Telma, 6753 Agerbæk
10. 38.564.007 – Lotto – uge 13 2008 – Føtex, Lyngbyvej 11, 2100 København Ø.

Kilde: Danske Spil